89 37 81 00 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-00
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Menu

Electrolux

Electrolux

Electrolux er en meget kendt global virksomhed, der producerer en bred vifte af husholdningsapparater og apparater til professionel brug. Der sælges hvert år millioner af produkter verden over. På Lavprishvidevarer.dk kan du købe køle-fryseskabe, emhætter, frysere, opvaskemaskiner, køleskabe, ovne, tørretumblere, kogeplader, mikrobølgeovne, støvsugere, vaskemaskiner, komfurer, kaffe- og espressomaskiner og vaske-tørremaskiner fra Electrolux.

Innovative produkter til private og professionelle

Electrolux udvikler og producerer innovative hvidevarer på baggrund af mange års erfaring og samarbejde med professionelle kokke. Produkterne omfatter essentielle hvidevarer som køleskabe og vaskemaskiner til små apparater, ovne og komfurer, som også sælges under varemærkerne AEG, Zanussi og VOSS.

Electrolux har produceret forskellige produkter til hjemmet siden 1919. Produkterne hjælper mennesker rundt om i verden med at gøre rent, vaske tøj, tørre tøj, vaske op og opbevare og tilberede mad. Electrolux har fra begyndelsen ønsket, at deres produkter skulle gøre en positiv forskel hjemme hos forbrugerne, men også hos de mange professionelle brugere, der hver dag anvender et eller flere af deres professionelle løsninger. De professionelle produkter skaber øget kvalitet, produktivitet og rentabilitet i de enkelte virksomheder herunder restauranter og kommercielle vaskerier.

Opbevaring af madvarer

Produkter til opbevaring af madvarer er et af hovedområderne. Electrolux producerer køle-fryseskabe, køleskabe, fryseskabe og kummefrysere i en meget høj kvalitet og med den mest moderne teknologi. Madvarerne kan fx holde sig op til 3 gange så lang tid ved hjælp af en perfekt balance mellem temperatur og luftfugtighed.

Tilberedning af madvarer

Når det gælder tilberedning af mad, producerer Electrolux ovne, mikrobølgeovne, kogesektioner og komfurer i særklasse. Efter maden skal der vaskes op. Tjek de meget energieffektive opvaskemaskiner fra Electrolux. De vasker helt rent, så det er en sand fornøjelse. De findes både i standardmålet 60 cm og i en smal udgave på 45 cm. Du kan også købe en bordopvaskemaskine.

Vask tøj som de professionelle

Inden for tøjvask kan du også få hjælp fra Electrolux. Vælg mellem mange forskellige innovative vaskemaskiner og tørretumblere. Vask dit tøj som på de professionelle vaskerier. Electrolux laver også vaske-tørremaskiner, strygejern, dampstationer og tørreskabe.

Rengøring af gulve

Electrolux tilbyder også et bredt sortiment af forskellige støvsugere. Du kan få helt almindelige støvsugere, ledningsfrie støvsugere, poseløse støvsugere og damprensere. Så uanset dit rengøringsbehov vil du sikkert kunne finde en model, der kan rengøre dine tæpper, trægulve eller fliser.

Praktiske småapparater der forenkler dit liv

Electrolux er også kendt for deres mange praktiske småapparater, der kan forenkle dit daglige liv i køkkenet. Electrolux producerer fx kaffe- og espressomaskiner, elkedler, vandfiltreringskander, toastere, bagemaskiner, køkkenmaskiner, blendere, stavblendere, håndmiksere og saftpressere.

Varmepumper, affugtere og luftrensere forbedrer dit indeklima

Til indeklimaet producerer Electrolux varmepumper, affugtere og luftrensere i et enkelt skandinavisk design. Der er tale om produkter, der forener den nyeste teknologi med maksimal energieffektivitet. I de seneste år er der kommet et øget fokus på indeklimaet også i private hjem.

Især i Danmark og Norden generelt opholder vi meget indendørs en stor del af året på grund af vores relative kolde klima. Det har tidligere mest handlet om indeklimaet på arbejdspladser og diverse institutioner, men indeklimaet hjemme hos os selv har også en stor betydning for vores helbred, da vi tilbringer mange timer i vores hjem hver dag. Da vi ofte har travlt med at komme af sted om morgenen, får vi ikke altid luftet godt nok ud i boligen efter fx morgenbadet. I det hele taget kan det være svært at få lagt 3 gange udluftning med gennemtræk ind i en travl hverdag. Husets materialer, møbler, levende lys og madlavning bidrager også til et dårligere indeklima. Med en luftrenser fra Electrolux kan du få renset luften i din bolig, og med en affugter kan du sørge for at have en optimal luftfugtighed i dit hjem.

Hos os kan du købe nogle af de mest populære hvidevarer fra Electrolux

Electrolux producerer altså rigtig mange forskellige produkter. Hos os kan du købe nogle af de mest populære hvidevarer fra Electrolux. Vi har mange af modellerne på lager og kan derfor tilbyde hurtig levering. Skulle du have spørgsmål vedrørende Electrolux eller nogle af de viste produkter, er du meget velkommen til at ringe til kundeservice eller få en snak med en medarbejder via livechatten.

Favoritter

Luk